Hee: 120.000 kroner indsamlet

Hee: 120.000 kroner indsamlet

Anja Wittendorfs indsamling har indtil nu givet 120.000 kroner til familien, som mistede tre piger ved en tragisk ulykke.

Anja Wittendorff fra Tim er ven med Vivian Kristensen, som mistede sine tre piger ved en tragisk ulykke på familiens gård. 

Siden ulykken har hun stået i spidsen for en indsamling til den ramte familie. En indsamling som nu har indebragt 120.000 kroner.

 - Det går fantastisk. Det gør mig gladere og gladere hver dag, der går noget ind, fordi de har sådan brug for de penge, fortæller Anja Wittendorff, som forventer, at pengene kan gøres skattefri.

Indsamlingen fortsætter til den 17. august.