Hanstholm mister den sidste færge

Det færøske rederi P/F Smyril Line har netop besluttet, at færgen fra Hanstholm fremover skal sejle fra Hirtshals. Dermed mister Hanstholm den sidste færge.

19VoSmyril.Consolidated._001.jpg

Det er nu helt slut med at tage færgen fra Hanstholm. Smyril Line, der var den sidste tilbageværende færgerute fra Hanstholm, efter at færgen til Norge også blev lukket, har netop besluttet, at de flytter færgeoverfarten til Hirtshals.

Smyril Line siger i en pressemeddelelse, at de har valgt Hirtshals på grund af, at det er en vejrmæssig god havn og at der er gode trafikforbindelser.

Smyril Line har i 20 år samarbejdet med Hanstholm Havn. Men det samarbejde er nu slut. Havnen arbejder i øjeblikket på at udbygge anløbs- og terminalfaciliteter, men det kan altså være spildt.

I løbet af det sidste år har lokale kræfter kæmpet for at få en færge til at sejle fra Hanstholm til Norge. Thy Ferries som projektet hedder, er dog så godt som stoppet, og det ser derfor ikke ud til at lykkes i denne omgang.

Hanstholm må derfor se frem til en tid uden en færge til havnen.

 

Hør her hvorfor havnedirektør for Hanstholm Havn, Birgitte Juhl mener, at færgerne nok skal komme tilbage til Hanstholm: