Gylleforurening ved No

Større mængde gylle er sluppet ud tæt ved dambrug

180209_gylle_udslip.jpg

Det var ejeren af Oxfeld Dambrug, Stampevej 3 i No ved Ringkøbing, der her til eftermiddag anmeldte gylleudslippet. Han opdagede, at gylle kom tæt på hans dambrug. Lige nu er beredskabet fra Ringkøbing på stedet og forsøger at få udslippet under kontrol.

Lidt gylle slap ind til de i alt 21 damme, hvor ørreder til en værdi af en million kroner risikerede at gå til. Men på grund af en hurtig indsats, slap fiskene med skrækken. 

Den ene af ejerne, Preben Pedersen, fortæller, at dambruget før har oplevet gylleforurening. Det skete for fem år siden, hvor man også nåede at redde fiskene.

Årsagen til udslippet er endnu ukendt, men Preben Pedersen mistænker selv et biogasanlæg for at være synderen.

Se interviewet med indsatslederen fra TV/MIDT-VEST d. 18/2-09 kl. 19:30:

 

1:25
 

 

Se et luftfoto af dambruget herunder: