Gudenåhuset inviterer på en tur til Helvede

Biblioteket i Bjerringbro byder i de her dage inden for til et besøg i Helvede. Her bliver flere end 800 elever klogere på de syv dødssynder.

Helvede
Foto: Christian Toft Bro, TV MIDTVEST

En levendegjort labyrint beboet af djævle og grådige munke. Det er det syn, at eleverne bliver mødt af i Gudenåhuset, når der i de her dage er fokus på de syv dødssynder.

Turen igennem labyrinten er en del af undervisningen for elever i 4.-6. klasse, der i øjbelikket har om reformationen. 

- I virkeligheden så er det tit de samme regler, vi faktisk lever efter, som dem man dengang kaldte dødssynder, siger projektleder Anne-Marie Fledelius fra Viborg Bibliotekerne.

Flere end 800 elever har været en tur igennem labyrinten på biblioteket i Bjerrringbro for at blive klogere på fortidens forestillinger om de syv dødssynde.

En af de elever er Mathilde Gaardsted Nielsen fra Egeskovskolen i Bjerringbro.

- Det er lidt uhyggeligt, fordi man bare får et chok ud af det blå, siger hun.

Men på trods af chokket, så har hun lært noget af de syv dødssynder.

- Man skal huske ikke kun at tænke på sig selv, og at der måske også er noget, der hedder Helvede, siger Mathilde Gaardsted Nielsen.

På ni dage har i alt 27 klasser været igennem labyrinten, som er designet af elever fra Viborg Produktionsskole.