Gratis entré på museum

For 2. gang var der gratis entré for besøgende på Skovgaard Museet i Viborg.

Skovgaard Museet.jpg

Initiativet kaldes sponsorsøndag og går ud på, at en sponsor betaler for billetterne til museet.

Ideen er opstået, efter at en undersøgelse i vinter viste, at entrépriserne på byens museer holdt mange væk.

Initiativet har vist sig at være en stor succes. Første gang arrangementet fandt sted kom der 78 gratis besøgende. I søndags havde der allerede været 20 personer forbi museet inden middag. Det oplyser Viborg Stifts Folkeblad.

Indtil videre har man endnu to gratis sponsordage tilbage, og det er søndag den 4. august og igen søndag den 1. september. Sponsorer i denne omgang har været Montana, BDO Viborg og KPF Arkitekter.