Grå vinter giver flere depressioner

Januar har indtil nu kun budt på ni solskinstimer - mange danskere køber terapi-lamper for at undgå vinterdepression.

280114_Vinter.jpg

2014 har fået en usædvanligt grå og trist begyndelse - sådan rent vejrmæssigt.

De første 27 dage bød kun på ni solskinstimer - og det giver mange vinterdepressioner.

Det mærker man blandt andet hos Dansk Lysterapi i Viborg, som sælger lysterapi-lamper til solhungrende danskere

- Vi har i januar haft en stigning på cirka 25 procent i forhold til sidste år. Det skyldes helt klart den mørke vinter, siger indehaveren af Dansk Lysterapi, Henrik Sørensen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen lider 300.000 danskere af vinterdepression.

 

1:54
Salget af lysterapi-lamper boomer i en januar måned med rekordfå solskinstimer.