Glat føre skaber problemer

Lige nu skaber det våde, kolde og glatte føre problemer for trafikanter, og politiet beder folk køre meget forsigtigt.

For en lille time siden røg en bil rundt på taget i nærheden af Haderup og chaufføren blev fastklemt.

Det lumske føre med fugt, frost og nogen steder sne skabte også problemer i morges. En varevogn røg i grøften ved Vandborg vest for Lemvig, og også nord for Struer måtte en bilist i formiddags grøften. I Skive væltede en cyklist i morges og brækkede hoften.

DMI melder om flere slud- og snebyger i aftentimerne og ned til to graders frost i nat. Så politiet opfordrer alle i landsdelen til at køre forsigtigt.