Gentest: Det var en ulv

Gentest: Det var en ulv

En gentest har nu endelig fastslået, at det var en ulv, der flere gange angreb Sven Joensen får på en mark syd for Herning.

Aarhus Universitet har lavet en gentest på et af de får, som blev angrebet på Sven Joensens mark, syd for Herning. Resultatet er nu kommet, og det viser uden tvivl, at det var en ulv, der angreb fårene.

- Vi har kunnet finde noget brugbart DNA fra spyt i sårene hos de døde får. Når vi sammenholder det med DNA fra Thy-ulven og en tysk ulv, får vi et match på en ulv. Så der er ikke tale om en hund eller noget andet. Det er en ulv, og den kommer sandsynligvis fra den tyske bestand, siger seniorforsker og gentekniker på Aarhus Universitet Liselotte Wesley Andersen.

Sven Joensens får blev angrebet tre gange i løbet af februar, da de gik på en mark syd for Herning. I alt blev 35 af hans får blev skambidt - 18 af dem er døde. Alle dræbt med et meget hårdt bid i ryggen.