Gaderøveri mod 86-årig

Gaderøveri mod 86-årig

To unge mænd truede en ældre kvinde til at aflevere sin taske i Herning

De to unge passede den 86-årige op på HP Hansensvej ved Rema 1000. Kvinden har fortalt en hjælper, at de trykkede noget ind mod ryggen på hende og truede hende med, at "hvis du skriger, så slår vi dig ihjel".

Pung med kontanter

De to gerningsmænd røvede damens taske, og inden de smed den fra sig igen, stjal de hendes pung med kontanter og kreditkort.

Fortalte ingen om det

Røveriet skete nytårsaften klokken 17.30, men kvinden var så chokeret over hændelsen, at hun først senere fortalte om det til en hjælper.

Hun har overfor hjælperen beskrevet gerningsmændene som høje, omkring 18 år og dansktalende.Den 86-årige skal senere i dag forbi politiet og fortælle om episoden.