Fritidscowboy i retten

Fritidscowboy i retten

Landsretten i Viborg fik besøg af fynsk cowboy, der er tiltalt for at overtræde våbenloven ved country-festival på Mors.

En fynsk cowboy sad tirsdag på anklagebænken i Vestre Landsret i Viborg.

Den 39-årige Martin Dahl var sidste sommer til country-festival på Mors sammen med foreningen Gunslingers fra Viborg. Til festen om aftenen mødte han op i sit cowboy-kostume - og til det hørte tre knive. Men da politiet dukkede op, blev han sigtet for at overtræde våbenloven, og byretten idømte ham senere syv dages fængsel.

Martin Dahl mener imidlertid ikke, at han har gjort noget forkert - og ankede dommen. Martin Dahl har to gange fået en tilladelse til at bære og bruge knive til pynt i foreningsbrug - spørgsmålet er så, om den tilladelse også gælder en country-festival med offentlig adgang.

Dét skal landsretten nu tage stilling til - dommer falder først på fredag.