Frisk igen efter 42 timer alene på en mark

41-årige Hans Christian Hjort fra Gullestrup var forsvundet i 42 timer. Nu er han hjemme, og har det godt igen. Privatfoto.

Hans Christian Hjort væltede fredag d. 19/7 2013 på sin cykel og lå på en mark fra fredag eftermiddag til søndag morgen. Han lider af sygdommen Parkinsons, så da han væltede låste hans ben, og han kunne han ikke selv komme op igen. Efter en større eftersøgning med både hundepatruljer og helikopter lykkedes det Politiet at finde Hans Christian Hjort.

42 timer på en mark

Efter han var væltet lå Hans Christian Hjort på en mark ved Gullestrup og ventede på hjælp.

- Det var rigtig lang tid. Det var mærkeligt. Jeg tænkte ikke ret meget, men jeg havde det skidt og håbede bare, der var nogen, der ville finde mig, siger Hans Christian til TV Midtvest.

Da familien fik besked om Hele Hans Christian Hjorts forsvinden, gik alle i gang med at lede efter ham.

- Vi kørte til Gullestrup og begyndte at lede efter ham. Vi var ikke umiddelbart nervøse, men da vi  sidst på lørdagen ikke havde fundet ham begyndte vi at blive nervøse for om vi ville finde ham i live eller ej, siger Martin Boye, der er svoger til Hans Christian Hjort.

Ringede efter hjælp

Allerede om fredagen ringede Hans Christian Hjort efter hjælp, men en kommunikationsfejl hos alarmcentralen gjorde at informationerne aldrig kom videre til politiet. Og det undrer Hans Christian Hjort, hvorfor hans opkald ikke kunne hjælpe eftersøgningen.

- Det er mærkeligt, at de ikke kan få deres ting til at fungere, siger Hans Christian Hjort.

Under eftersøgningen så Hans Christian flere gange en helikopter flyve over ham.

- Jeg forsøgte at vinke efter helikopterne, men de så mig ikke, siger Hans Christian Hjort.

Men familien bærer ikke nag.

- Vi har snakket meget om det, men er kommet frem til, at der er sket en fejl, som vi ikke kan gøre noget ved. Det er menneskeligt at fejle, siger svogeren Martin Boye.

Familien jublede

Da beskeden om at Hans Christian var fundet kom til familien, var det en stor lettelse for alle. Familien var mødets for at spise morgenmad, inden de sammen ville fortsætte eftersøgningen.

- Det var ligesom vi alle faldt til ro. Derefter tog vi alle sammen op på sygehuset for at være sammen med Hans Christian, siger svogeren Martin Boye.

foto-4.gif

Privatfoto.

TV Midtvest sendte dette indslag, da eftersøgningen var i gang:

2:20
En større eftersøgning har hele dagen været i gang i Gullestrup, hvor en 41-årig mand er forsvundet. Manden cyklede fra sin bopæl i går eftermiddags, og siden er han ikke blevet set. Han lider af parkinson, og politiet frygter, at han ligger hjælpeløs uden at kunne rejse sig.

TV Midtvest sendte dette indslag, da Hans Christian Hjort blev fundet:

2:11
Den 41-årige mand fra Gullestrup, der har været forsvundet siden fredag, blev i morges fundet i live efter at have ligget hjælpeløs i over 40 timer.

Alarmcentralen beklager forløbet. Se et indslag her:

2:09
Alarmcentralen i Slagelse ville ønske at de havde håndteret et opkald fra en 41-årig mand fra Gullestrup bedre.