Frank Schleck kører i Herning

Tour de France-profil stiller til start i gadeløb

Arrangørerne af Handelsbanken Gadeløbet i Herning har gjort lidt af et scoop.

Det er nemlig lykkedes at lave en aftale med en af de helt store profiler fra dette års Tour de France. Team Saxo Banks Frank Schleck stiller til start i løbet, der køres fredag den 7. august.

Frank Schleck blev nummer fem i årets tour og vandt 17. etape.

- Han er en af verdens allerbedste cykelryttere. Så det er stort det her, siger arrangementsansvarlig Joachim Andersen fra Herning Cykle Klub.

Det traditionsrige gadeløb køres over 65 kilometer med start og mål på Torvet i Herning.

Arrangørerne har i forvejen sikret sig deltagelse af de to danske tour-ryttere, Nicki Sørensen og Chris Anker Sørensen. Derudover deltager også den danske mester Matti Breschel og i øvrigt store dele af den øvrige danske elite.

Interview med Joachim Andersen: