Fra Bjerringbro til Haiti

Grundfos sender stor check til ofrene for jordskælvet i Haiti.

12voGrundfosKrise.jpg

Pumpekoncernen Grundfos giver 750.000 kroner til nødhjælpsarbejdet i Haiti.

En indsamling blandt alle koncernens medarbejdere sluttede mandag med et resultat på 375.000 kroner - det beløb blev så fordoblet af Grundfos, inden checken blev sendt videre til Dansk Røde Kors.

Indsamlingen begyndte som et spontant initiativ fra medarbejderne på natholdet i Bjerringbro. Kort efter jordskælvet besluttede de at donere et beløb til nødhjælpsarbejdet, og herefter blev indsamlingen så sat i system, så alle medarbejdere i hele koncernen kunne deltage.