Flytning af Miljøstyrelsen skader miljøet

Miljøstyrelsen flytter fra København til Odense. Danmarks Naturfredningsforening kalder situationen "yderst kritisk".

Et nyt notat har fundet 155 risikoområder ved at flytte Miljøstyrelsen fra København til Odense. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Forsinket rensning af forurenet jord. Ekstraregning til virksomheder, som arbejder sammen med Miljøstyrelsen. Forsinkede godkendelser af pesticider.
    
Et nyt notat har fundet 155 risikoområder ved at flytte Miljøstyrelsen fra København til Odense, skriver Altinget.
    
Især medarbejderflugt oven på flytningen vil skabe store udfordringer.
    
Af 155 risikoområder er otte markeret med rødt. Det betyder, at både konsekvensen og sandsynligheden er stor.
    
Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening kalder situationen "yderst kritisk".
    
- Man har fuldstændigt smadret en velfungerende styrelse. Det kan både komme til at gå ud over borgere, virksomheder, men også naturen og grundvandet.

Læs også 70.000 tons giftigt Cheminova-affald blev deponeret ved Limfjorden