Fiskeskipper kræver erstatning

Fiskeskipperen, der er mistænkt for at efterlade en sennepsgasgranat på kajen i Thyborøn kræver erstatning.

fiskergranat.jpg

I dag blev fiskeskipper Torben Søes skib tømt for fisk, inden skipperen fik lov til at tage på havet.

Torben Søes fartøj er under mistanke for at have sejlet rundt med en sennepsgasgranat i længere tid, og derfor skal de fisk, der er ombord destrueres.

Også selv om det i går ikke lykkedes for Beredskabsstyrelsen at finde spor efter sennepsgas på fartøjet fra Hanstholm.

Skipper Torben Søe vil ikke acceptere, at han nu mister to tons fisk og en økonomisk gevinst på 30.000 kroner. Derfor vil han nu kræve erstatning.

 - Vi er blevet frikendt. Der er ikke fundet sennepsgas på båden, og så mener jeg, det er forkasteligt, at fiskene skal konfiskeres. Nu sætter jeg en advokat på sagen, for det her vil jeg ikke finde mig i, siger Torben Søe.