Fik næsten revet fod af

Voldsom arbejdsulykke i Vildbjerg. Kvinde fik 700 kilo stålrammer ned over foden.

ambulance_udryk_landevej2.jpg

En kraftig blæst var i dag skyld i en voldsom arbejdsulykke på virksomheden Flexi Metal i Vildbjerg. Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi var to medarbejdere igang med at læsse fem stålrammer til en hesteboks over på nogen paller, da blæsten fik hesteboksen til at vælte og ramme den ene kvindes fod.

Stålrammerne vejede tilsammen 700 kilo og gav ifølge politiet kvinden et kraftigt brud på skinnebenet, ligesom alle ledbånd i højre fod blev revet over.

Den uheldige kvinde er en 37-årig kvinde fra Vildbjerg. Som en naturlig del af en arbejdsulykke vil Arbejdstilsynet blive underrettet.