FCM-profil ude resten af sæsonen

FCM-profil er ude resten af sæsonen. Hans erstatning er også blevet skadet.

FC Midtjyllands defensive midtbaneprofil, Izunna Uzochukwu, er onsdag blevet opereret for en meniskskade og forventes ude resten af sæson.

- Vi ærgrer os på Izunnas vegne over, at han ikke får mulighed for at spille med i de sidste kampe. Han har gennem de seneste sæsoner været en nøglespiller i FC Midtjylland. Han brænder for klubben og er naturligvis ked af ikke at kunne hjælpe holdet resten af foråret, lyder det fra cheftræner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Erstatning også skadet

Som bekendt kommer en ulykke sjældent alene, og til onsdagens træning er Izunnas erstatning, Oluwafemi Alijore, der er hentet tilbage til klubben som en defensiv gardering, også blevet skadet. Det vides endnu ikke, hvor længe han er ukampsdygtig.

Dermed kan det meget vel blive unge André Rømer, der tidligere har taget den defensive plads under Izunnas fravær, som kommer i spil.