FCM-kvinder vinder i Aarhus

Foto: Henning Bagger/Scanpix

FCM-kvinder vinder i Aarhus

FCM Håndbold er to point efter førende København Håndbold, efter at midtjyderne besejrede Aarhus United.

Det blev en sikker sejr til favoritterne fra FCM Håndbold, da holdet fredag aften var på besøg hos Aarhus United i HTH Go Ligaen i håndbold.

Storholdet fra Midtjylland vandt 25-19 efter en pauseføring på 10-6.

Dermed fik FCM Håndbold revanche for nederlaget til Aarhus United 30. december.

Ved den lejlighed vandt aarhusianerne knebent i bronzekampen i pokalturneringen.

FCM Håndbolds Louise Burgaard blev topscorer i fredagens kamp med otte mål.

FCM Håndbold indtager med sejren andenpladsen i HTH Go Ligaen med 20 point for 13 kampe.

København Håndbold topper ligaen med 22 point.

Aarhus United er nummer ti med syv point.
    
/ritzau/