FC Midtjylland henter bulgarsk talent

Claus Steinlen og FCM har sikret sig den 19-årige offensivspiller Bozhidar Kraev fra Levski Sofia.

fcm.jpg
Foto: FC Midtjylland

Sommerpause for dansk fodbold er lig med spillerhandler på kryds og tværs af hold rundt om i verden, og nu er sommerens første store handel faldet på plads for FC Midtjylland. Klubben henter således den 19-årige bulgarer Bozhidar Kraev i Levski Sofia på en femårig kontrakt. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Det er et stort ungt talent, der er kommet på det bulgarske landshold allerede i en alder af 19 år, og han har spillet mange kampe i ligaen dernede. Han kan dække alle de offensive pladser, så det er en spiller, vi forventer os rigtig meget af, siger FCM-sportsdirektør, Claus Steinlein.

Bozhidar Kraver dækker de fleste offensive pladser. Den 19-årige bulgarer har trods sin unge alder spillet som fast mand for Levski Sofia og bidrog i løbet af den forgangne sæson med fire mål. 

- Jeg kan godt lide klubben allerede. Folkene her tror på mig, og de viser en stor interesse i mig, og det sætter jeg pris på. Jeg ved, at det er en ung klub, som benytter sig af unge spillere. Der er en god kombination mellem unge og rutinerede spillere. Det er vigtigt for mig, så jeg kan udvikle mig som spiller og lære fra de ældre, siger Bozhidar Kraev til FC Midtjyllands hjemmeside.

FC Midtjylland spiller første betydningsfulde kamp d. 29. juni, når holdet på hjemmebane tager imod Derry City FC i kvalifikationen til Europa League.