Farlig chikane måske opklaret

Politiet i Skive har modtaget en henvendelse, der muligvis kan føre til opklaring af hærværk og grov chikane (Arkivfoto)

En borger fra Skive stoppede tirsdag en ældre mand, der var i færd med lave en stor bunke af grene ved indgangen til Skive Plantage. Manden er nu meldt til politiet.

- Det er måske voldsomt, men vi har i ret lang tid været plaget af chikane, og vi vil gerne have sagen opklaret, så vi håber at politiet tager en snak med ham, fortæller Kent Alex Larsen, der er stadsgartner ved Skive Kommune.

Gennem længere tid har den kommunale plantage været plaget af farlig chikane. En ukendt gerningsmand har blandt andet lagt sømbrædder på stierne og spredt glasskår på en træningsbane, der bliver brugt af Skive Trav.

- Vi har en formodning om, at det er en, der har noget imod heste, siger Kent Alex Larsen.

Lokalpolitiet i Skiver bekræfter, at de har fået en henvendelse i sagen og vil nu undersøge om den ældre mand har noget at gøre med den grove chikane i plantagen. Politiet har endnu ikke afhørt manden.

TV MIDTVEST har tidligere lavet flere om problemet i Skive Plantage: