Færre ansøgere til skolelederjobs

Stigende krav til jobbet som skoleleder betyder, at det bliver sværere og sværere at finde ansøgere, der har lyst til at sætte sig i den varme stol

Da Erling Bramming fik jobbet som skoleleder på Stoholm Skole var det i et ansøgerfelt på 30. Nu er han på vej på pension, men kun syv vil overtage hans job.

Hans eget bud på en forklaring er, at samfundet i langt højere grad end tidligere måler skoleleder på deres evner inden for regnskab og ikke så meget det pædagogiske.

- De vil jo gerne høre om den pædagogiske del, men det er ikke der, vi bliver målt. Vi bliver mål på den økonomiske del, siger han.

Formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Claus Clausen, åbner op for, at man som en løsning på problemet kan kigge på andre faggrupper end lige netop uddannede lærere.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være en læreruddannet. Bare ledelseskompetencerne er i orden, siger han.

Men det ser lærerforeningen ikke som en god løsning.

- Kerneydelsen i folkeskolen er undervisning og elevernes læring. Og der skal man simpelthen som leder være ekspert inden for det område, siger Leif Primdal, der er formand for Skiveegnens Lærerforening.

Formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdahl, er ikke enig i, at skoleledernes job næsten udelukkende handler om økonomi. Dog erkender han, at der bliver placeret et større og større ansvar på deres skuldre.

Også han mener, at læreruddannede har de bedste forudsætninger, men er ikke afvisende over for andre faggrupper.

- Det nytter ikke noget, at vi står med fine teoretiske baggrunde. Vi skal kunne gå helt ind i maskinrummet for at forklare lærere og forældre, hvor vi vil hen. Men skulle der komme nogle andre kompetencer, så skal de være velkomne, siger han.

03:57 Luk video