Evakueret efter læk i køleskab

Politiet måtte evakuere beboerne på et kollegium i Ringkøbing efter et kemikalieudslip

Evakueret efter læk i køleskab

Kollegium i Ringkøbing måtte i aftes evakueres efter kemikalieudslip

16 beboere på et kollegium, ved Nørreport, i det centrale Ringkøbing måttes i aftes evakueres da et defekt køleskab pludselig lækkede giftigt freon.

Kort før klokken et i nat, blev kollegiets beboere opmærksomme på en mistænkelig ammoniakduft, og mistanken rettede sig mod et ældre køleskab.

Det viste sig at holde stik.  Det defekte køleskab lækkede freon, og politiet valgte omgående at evakuere kollegiets 16 beboere . De blev kørt til en nærliggende gymnasium.

En enkelt af kollegiets beboere følte sig dårlig og blev kørt til observation på sygehuset. Vedkommende er udskrevet igen, oplyser politiet.

Det defekte køleskab, af ældre dato, er blevet fjernet fra kollegiet. Samtidig er der luftet kraftigt ud, så beboerne hurtigt kan vende tilbage til deres lejligheder.

Freon er en gasart der blev anvendt som kølemiddel i køleskabe og frysere fremstillet før 1995. Der er tale om en såkaldt CFC-gas, der er skadelig for såvel mennesker for miljøet.