Esther og Ørum går til valg sammen

Kristendemokrateres folketingsmedlem går sig sammen med Fælleslistens stærke kvinde.

Et nyt makkerpar har meldt sig på banen i dansk politik.

Kristendemokraterne og Fælleslisten slår sig sammen i et valgteknisk samarbejde for at sikre en plads i Folketinget. Dermed er der skabt en ny alliance mellem Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens stærke kvinde, Esther Jakobsen fra Thyholm.

Slut med snak om stemmespild

Esther Jakobsen har markeret sig som en af de skarpeste kritikere af Region Midtjyllands beslutning om at lukke sygehuset i Holstebro. Ved regionsrådsvalget  fik hun 5719 personlige stemmer.

- Nu må al snak om stemmespild høre op. Vi skal nok som minimum få et kredsmandat i Vestjylland, siger Per Ørum Jørgensen.

- Vi er vindere begge to

Spørgsmålet er, om der bliver plads til begge kandidater, men Esther Jakobsen vil ikke tale om tabere og vindere i samarbejdet.

- Vi er vindere begge to. Vi har fundet ud af, at vi kan hjælpe hinanden og Danmarks borgere, siger hun.

Rent praktisk sker der det, at Fælleslistens folketingskandidater stiller op på Kristendemokraternes liste ved det kommende folketingsvalg.

Interview med Per Ørum Jørgesen:

01:39 Luk video

Interview med Esther Jakobsen:

01:10 Luk video