Endnu to domme i menneskesmuglersag

Foto: arkivfoto

Endnu to domme i menneskesmuglersag

Onsdag faldt der endnu to domme i en kæmpe sag om menneskesmugling af 670 filippinere. Her blev en 29-årig mand fra Hvam og en 40-årig kvinde fra Vang ved Thisted idømt tre måneders ubetinget fængsel, for at have ageret garanter.

Dagens to sager er en del af en af danmarkshistoriens største sager om menneskesmugling. Sagerne er første skridt, inden kvinden der er sigtet for at være bagmand for smuglingen, skal for retten. 

Dagens domme lægger sig op af den første dom i sagen, som blev afsagt for en uge siden. Her blev en 31-årig mand fra Hedehusene også idømt tre måneders ubetinget fængsel.

Garanterede for turister

Fælles for de tre mænd er, at de havde ageret garanter for filippinere, der ville til landet.Det betyder, at de overfor udlændige-service skriftligt garanterede, at de ville sørge for filippinerne, mens de var på turistbesøg i landet.

De tre kommer højest sandsynligt ikke til at stå alene. Anklagemyndigheden har i alt 80 sager mod garanter i den kæmpe store sag.