Efterlysning af 46-årig afblæst

Den efterlyste 46-årige mand fra Viborg er fundet i god behold

Ny politibil, udrykning150713.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi afblæser efter lysningen af en 46-årig mand, der siden fredag har været savnet.

Ved 18-tiden fredag gik manden fra sit hjem i Viborg. Han tog ikke sin mobiltelefon med sig, og han har efterladt en seddel, hvor der står "noget med at mødes på den anden side". Midt- og Vestjyllands Politi tolker det som en form for et afskedsbrev, og på Facebook postede han en lignende besked.

Men nu er han altså blevet fundet i god behold. Vidner så ham søndag aften ved Aggersund. Politiet fra Nordjylland rykkede ud og fik kontakt til manden.