Dreng forsvandt fra børnehave

En lille fem-årig dreng var med sin børnehave i Vildbjerg Hallen, men besluttede sig for at tage hjem.

Politibil.jpg

Klokken halv tolv onsdag modtog politiet et opkald fra nogle noget bekymrede pædagoger, som ikke kunne finde en lille fem-årig dreng. Børnehaven var til et arrangement i hallen i Vildbjerg, men pludselig var den drengen ikke længere til stede.

Politiet sendte flere patruljer med hunde til stedet, og en af patruljebilerne kørte til drengens bopæl, hvor det viste sig, at han netop var dukket op.

- Det er klart det er aldrig rart at stå med en flok under, og så mangler der pludselig en, siger Ole Vanghøj, vagtleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Drengen er i god behold hos sine forældre.