Dovista fyrer 80 ud af 110

Dovista fyrer 80 ud af 110

Det tidligere Velfac i Ringkøbing fyrer størstedelen af de ansatte.

Ud af 110 medarbejdere bliver blot 30 tilbage, når Dovista i Ringkøbing har gennemført den fyringsrunde, virksomheden offentliggjorde tirsdag morgen.

Dovista lukker ned for produktionen i Danmark, mens man udvider i Polen i løbet af det næste års tid. Det sker, fordi virksomhedsledelsen mener, at man bedre kan servicere det europæiske marked derfra.

- Det internationale vinduesmarked efterspørger i højere grad produkter, som vi ikke producerer her i Ringkøbing, siger Stig Romlund, produktionsdirektør i Dovista.

De 30, der beholder deres job, skal fremover stå for udvikling og test af nye materialer, design og metoder. Der bliver derfor tale om stillinger som ingeniører, arkitekter og lignende, der bliver bevaret i Danmark.

Dovista hører under VKR Holding, som blandt andet producerer vinduer. VKR Holding beskæftiger 370 medarbejdere i Danmark og 2800 i udlandet.

Hårdt slag for området

Fyringsrunden er ikke lige det, der luner aller mest hos 3F i Ringkøbing-Skjern. Området har været hårdt ramt af fyringer og ledigheden sniger sig lokalt op på 13% blandt de ufaglærte. Hør Linda Nielsen, formand for 3F i Ringkøbing-Skjern, kommentere dagens udmelding her:

 

01:09 Luk video