Dødsulykke i Silkeborg

Dødsulykke i Silkeborg

En 56-årig motorcyklist mistede torsdag aften livet, da en spritbilist overså ham i et kryds i Silkeborg.

En 52-årig mand var torsdag aften skyld i en dødsulykke i Silkeborg. 

Lidt før klokken otte kom han kørende ad Kejlstrupvej og ville svinge til Venstre ind på Frichsvej. Her overså han en modkørende motorcyklist, som han ramte frontalt.

Den 56-årige mand på motorcyklen blev slynget af motorcyklen og ind i forruden af bilen. Han blev erklæret død, da en lægeambulance kort efter ankom til stedet.

Føreren af bilen blev efterfølgende anholdt, da det viste sig, at han var påvirket af spiritus. Han vil blive fremstillet i et grundlovsforhør fredag.