DM-guld til to løbere fra landsdelen

Løber fra Viborg i topform tog guldet på 3000 meter distancen

Flot medaljehøst til de midt- og vestjyske deltagere ved inde-DM i Skive

Thijs Nijhuis fra Viborg viste topform da han i weekend sikrede sig guldmedaljen i 3000 meter løb ved de danske inde-mesterskaber i Skive.

Thijs Nijhuis var, i et stærkt finale-felt, særdeles godt løbende, og sikrede sig guldmedaljen i tiden 8.09,05.  

- Jeg er rigtig glad for sejren. I dag handlede det om at vinde, men det var alligevel et hårdt tempo. Jeg øjnede muligheden for at tage arena-rekorden i Skive. Men en langsom første kilometer kostede for meget, lød det fra Thijs Nijhuis efter sejren

Tredjepladsen på 3000 meter distancen gik til Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub i tiden 8.15,22 

På den korte 60 meter distancen var der guld til en anden midt- og vestjysk løber, Morten Dalgaard Madsen, Skive. Han vandt i tiden 6,77 sek.  

I 800 meter løb var der ligeledes DM-bronze til Skive-løberen, Jacob Ilbjerg Stengaard, der sikrede sig den flotte tredjeplads med tiden 1.55,61.

I mændenes højdespring var der ligeledes bronze til Rune Drongesen fra Viborg med højden 1.75.