Dårlig mobildækning i Favrskov

200 beboere har fundet mobilhuller i Favrskov. Målet er, at flere får bedre dækning.

Der er problemer med mobilhuller i Favrskov Kommune, det skriver TV2oj.dk. En del borgere har problemer med at ringe eller gå på nettet i deres egne hjem.

Favrskov Kommune har opfrodret borgerne til at melde ind med informationer om, hvor mobildækningen ikke er tilstrækkelig.

Med borgernes indberetninger vil kommunen nu ivæksætte en større undersøgelse og kortlægning af mobilhullerne.

- Når vi har indberetningerne fra borgerne, får vi et eksternt firma til at foretage nogle mere tekniske og præcise målinger på de steder, hvor der opleves problemer. Resultaterne skal vi bruge til at komme i en nærmere dialog med teleselskaberne om, hvordan vi i fællesskab kan forbedre mobildækningen i Favrskov, fortæller it-chef Henrik Brix i en pressemeddelelse.

Se her, hvordan Karin Nielsen fra Vellev har problemer med at finde et sted, hun kan tale i mobiltelefon:

02:32 Luk video