Byg et hus og flyt det bagefter

Modulhuse vinder frem, og i Holstebro har en virksomhed succes med at sælge de færdigbyggede huse.

Et af de modulhuse, som virksomheden lige nu arbejder på.
Et af de modulhuse, som virksomheden lige nu arbejder på.
Foto: Poul Gerner, TV MIDTVEST

Modulhuse er efterhånden almindelige i USA, og nu er de for alvor ved at finde vej til Danmark.

Det har to forretningspartnere fra Holstebro spottet, og de lykkes nu med at bygge huse næsten helt færdige i en fabrikshal og levere dem til folk bagefter.

Torben Veise Sandholm og Jimmi Breiner Hansen mødte hinanden i en skolebestyrelse og fandt ud af, at de ville producere modulhuse sammen. Nu har de skabt virksomheden Danbox Living med 35 ansatte.

- Vi er nok sådan nogle, der bare springer lidt ud i tingene og gerne vil prøve noget nyt i stedet for at sidde på den samme post alle vores dage. Det er ærgerligt at blive pensionist og så ikke have prøvet det, siger den ene del af duoen, Torben Veise Sandholm.

En byggeform med mange fordele

Lige nu er virksomheden ved at bygge to modulhuse på hver 50 kvadratmeter. Det tager omkring fire uger, og derefter skal det hele køres på en blokvogn til Randers.

- Der er en begrænsning på størrelsen, fordi de skal kunne transporteres. Derfor kan vi lave det i flere dele, som vi gør her, forklarer Torben Viese Sandholm.

Det er en byggeform som vinder frem, tror arkitekt Sigurd Jakobsen fra ATRA Arkitekter på. Han ser mange fordele i modulbyggeri.

- Man undgår, at det regner ned, fordi byggeriet kan laves i en tør hal, indtil det er næsten færdigt. Det giver også et bedre arbejdsmiljø for dem, der arbejder på byggeriet. Og til sidst kan der spares tid i byggeprocessen, fordi byggeprocessen kan tilretteslægges på samlebånd

Lige nu laver Danbox Living fem modulhuse om året, og målet er, at antallet skal være tidoblet i 2020.

1:48
Se indslaget: Modulhuse fra Holstebro når ud til hele landet