Brugsrøver anholdt

Politiet har nu anholdt en mand, som formodes at stå bag det væbnede røveriet mod Lokalbrugsen i Feldborg i går eftermiddags.

roeveri_feldborg_3.jpg

Politiet havde et godt signalement af røveren samt registreringsnummeret på flugtbilen. Da man tog kontakt til bilens ejer kunne vedkommende fortælle, hvem der havde benyttet bilen. Og i nat kunne politiet så anholde en mand i Esbjerg, som svarer til signalementet.

Røveren kom i går eftermiddags ind i Lokalbrugsen i Feldborg, hvor han med en pistol-lignende genstand truede sig til penge fra kassen. Han flygtede efterfølgende fra stedet i bil.

Den anholdte er nu på vej fra Esbjerg til Herning hvor han skal afhøres. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.