Brand i Sunds

Ingen hjemme i brændende gård uden for Sunds.

181213_BrandSunds.JPG

 

Alarmcentralen fik onsdag kl. 12 en melding om brand i en ejendom uden for Sunds.

På Tværmosevej i Sunds var en gård brudt i brand. Ingen var til stede, da branden begyndte - hverken dyr eller mennesker. Det er endnu uvist, hvad der antændte branden.

Politiet har overladt brandstedet til brandvæsnet, der har kontrol over den brændende bygning.

- Vi har haft en meget kraftig brand, som også gør, at de to længer er helt udbrændte og en tredjedel af stuehuset også, forklarer indsatsleder fra Herning Brandvæsen, Lars Stensbjerg

Når branden er helt slukket skal politiet ud og tage tekniske prøver for at fastslå brandårsagen.

0:32
En trelænget gård ved Sunds blev i dag ramt af en voldsom brand.