Bomberyddere rykkede ud på Mors

Bomberyddere måtte i dag rykke ud på Mors for at fjerne to gamle gasflasker, der blev fundet i en baghave. (Arkivfoto)

240713_bombe.jpg

Da Søren Hansen var ved at grave ud til sin nye terrasse i Bjergby på Nordmors, fandt han nogle gamle gasflasker. I første omgang troede han, at det var nogle rør, som skovlen mødte. Efter at have opdaget de gamle flasker var hans første reaktion at få børnene væk fra haven.

- Jeg sagde til børnene, at de skulle gå lidt væk, og så løftede vi lige så stille falskerne ned fra terrassen og trillede dem ned på græsplænen, siger Søren Hansen til Morsø Folkeblad.

To bomberyddere kom til stedet for at fjerne flaskerne. De var i følgeskab af to brandbiler og politiet.

- Jeg vil tro, at de er 30-40 år gamle. De er godt tæreede. Det er derfor, de er ustabile og måske sprængfarlige, siger Mogens Hansen, der er beredskabsinspektør i Skive.