Bo gratis i Vestervig

Borgerne i Verstervig vil gerne have endnu flere beboere til byen. Et tilbud om et gratis weekend-ophold skal lokke nye borgere til byen i Thy.

100811Vestervig.jpg

De har revet de gamle og grimme huse ned. De bygger en ny børnehave, motionscenter og torv, og de inviterer til Åben By. Kort sagt så har Vestervig gjort alt for at lokke nye indbyggere til.

- Det er alle byens borgere, der har stået sammen om det her projekt, og der har været stor interesse om det, fortæller Bjarne Nielsen, der er formand for Vestervig Byfornyelse.

Lørdag den 13. august holder Vestervig Åben By, hvor blandt andet ejendomsmæglere står klar til at vise huse frem, og der vil også være rundvisning på skolen og åbent i hallen. Desuden kan interesserede søge om at få et gratis weekend-ophold i byen

- Jeg håber, kan vi få to til tre nye familier til at flytte til Vestervig på grund af det her, siger Lars Steffensen, der er initiativtager til Åben By

Se her, hvordan man søger om en gratis weekend i Vestervig.