Bilister snyder

SKAT snupper kun en brøkdel af de bilister, der kører ulovligt rundt på udenlandske nummerplader. Her i landsdelen er fire mand ansat til at tjekke op mod 1000 udenlandske bilister.

Udlændige, der kører i Danmark, snyder hvert år statskassen for mere end hundrede millioner kroner - bare her i landsdelen. Sådan lyder vurderingen fra SKAT. Men kun en brøkdel af pengene bliver inddraget. Der er nemlig kun fire mand ansat til at tage sig af de mange sager.

- Jeg tænker bare, her kan vi jo spinde guld, siger specialkonsulent Gordon Steffensen fra SKAT i Struer.

SKAT vurderer at der lige er bor 5000 udlændinge i Midt- og Vestjylland. Omkring 1000 af dem kører rundt i en bil på udenlandske nummerplader, og det er ulovligt. Hver gang SKAT snupper en der kører ulovligt på udenlandske nummerplader indbringer det mellem 100 og 150.000 til statskassen, vurdere Gordon Steffensen. Med andre ord. Hvis alle 1000 udlændinge i midt- og vestjylland blev snuppet ville det give mere end 100 millioner til statskassen.

Forsøg

SKAT har sat 10 millioner af til at jagte de udenlandske billister. Og ind til videre har pengene været godt givet ud. På bare et år har SKAT i Herning og Struer snuppet 42 udenlandske bilister.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke umiddelbart sætte flere ressourcer af til at jagte udenlandske bilister. Først når forsøget er slut vil Skatteministeren tage stilling til om ordningen skal forsætte.

Se indslag om SKATs jagt på udenlandske afgiftssnydere herunder: