Bartender truet med hammer

Natten til onsdag blev en ansat hos værtshuset River Salon slået i ansigtet og truet med en hammer af en gæst.

HolstebroExt.jpg

En 23-årig så sig natten til onsdag sur på en ansat hos River Salon i Holstebro, da hun havde udtrykt, at han ikke var velkommen på værtshuset. Han slog hende i ansigtet og truede hende med en hammer. Det fik kvinden til at ringe efter politiet, som kort tid efter kunne anholde manden. Han sidder nu til afhøring. Manden er ikke lokal og ikke tidligere kendt af politiet, forklarer Karsten Jensen til tvmidtvest.dk.