Banko afløst af bingo

Det gode gamle banko-spil er blevet afløst af bingo, og det er populært som aldrig før. Men i modsætning til i gamle dage, er der ikke længere ænder og købmandskurve på spil - men derimod penge.

Bingocentrene rundt om i landsdelen får flere og flere medlemmer. For eksempel er medlemstallet i Bingofun i Holstebro steget fra 500 i 2011 til 695 i år.

Ifølge medlemmerne er det især de nye præmier der lokker. I gamle dage blev der spillet om ænder. Nu er der pengepræmier på op til 5000 kroner på spil.

- Det er sjovere at komme hjem med penge end en and, siger Kia Jensen, der er en af bingo-spillerne.

Og hun bakkes op af Trine Madsen, der arbejder i bingohallen.

 - Mange er jo alene, og så er det meget at komme hjem med en halv gris. For hvordan skal de komme igennem det?

Også andre bingohaller i landsdelen, som TV/MIDT-VEST har snakket med, melder og stigende antal af spillere.