Badevandsrapport: Her skal du ikke bade

Ud af de seks strande, der har fået stemplet "ringe" i en ny badevandsrapport ligger halvdelen i Midt- og Vestjylland. Det skriver tv2.dk

Strand.jpg

En ny badevandsrapport fra EU slår fast, at badevandet i Danmark generelt er rigtig god. 98 procent af strandene er af tilstrækkelig kvalitet, mens 86 procent får topkarakter. Det skriver tv2.dk. 

I hele Danmark er der dog seks strande, der får stemplet "ringe", og af de seks ligger tre i Midt- og Vestjylland. Det er Hessel i Vesthimmerland, Bork Havn Surferstrand og Ringkøbing Fjord.  

- Det er ikke umiddelbart farligt at bade ved en strand, som er klassificeret som ringe. Men hvis der bliver lavet dårlige målinger to gange i træk, skal kommunen lukke stranden permanent, siger Mikkel Hall, der er funktionsleder ved Naturstyrelsen til tv2.dk.