Bacardi vil stoppe Lemvig-komiker

Bacardi vil stoppe Lemvig-komiker

Jens Bådsgaard fra Lemvig har i flere end tyve år givet den som stang-bacardi i sit show Bacardi By Night. Nu forlanger alkoholgiganten Bacardi, at han dropper showet.

Alkoholgiganten: Vi har rettighederne til ordet Bacardi

Bad om sponsorat

Komiker Jens Bådsgaard fra Lemvig skulle aldrig have bedt alkoholgiganten Bacardi om et sponsorat. Gennem årene har Jens Bådsgaard optrådt med flere end 300 Bacardi By Night-shows, hvor tørstige danskere kan købe shots og vinde præmier fra Bacardi. Men nu kan det hele være slut.Lemvig-komikeren spurgte Bacardi, om ikke koncernen havde lyst til at sponsorere hans shows, men i stedet for et sponsorat bliver Jens Bådsgaard nu mødt med et krav om, at han stopper sit show, fordi han ikke må bruge ordet Bacardi. Komikeren nægter at føje alkoholvirksomheden. Derfor kan sagen nu ende i retten.