Avas hjerte gav hende en hård start på livet

Ava blev født med en hjertefejl og opereret en uge efter.

09:15

Her kan du se andet program om lille Ava. Video: Privatfoto

Lille Ava blev i august født med en alvorlig hjertefejl. En fejl, som betyder, at hendes lunge- og kropspulsåre er byttet om i fosterstadiet.

Hendes forældre, Elizabeth og Mads G. Skinnerup fra Herning, vidste godt, at deres datter ville blive født med en hjertefejl. Den blev nemlig fundet, da Elizabeth Skinnerup var halvvejs i sin graviditet

Der var en reel risiko for, vi ikke fik hende med hjem. I hvert fald ikke levende med hjem

Elizabeth G. Skinnerup, Avas mor

- Selvom man jo selvfølgelig forholder sig til de gode statistikker, så havde vi også forholdt os til, at der var en reel risiko for, vi ikke fik hende med hjem. I hvert fald ikke levende med hjem. Og det er en realitet, der fylder utrolig meget, siger Elizabeth G. Skinnerup, der er Avas mor.

Avas forældre var klar over, at deres lille datter skulle igennem en stor operation allerede en uge efter sin fødsel. Foto: Privatfoto

Præcis en uge efter fødslen bliver Ava opereret. Hendes brystkasse bliver åbnet, hjertet standses og lunge- og kropspulsåre byttes om. Og det er netop de mange undersøgelser i graviditeten, der gør, at børn som Ava hurtigt kan blive opereret og dermed overlever.

- Det er vigtigt, man funder ud af, hvad børnene fejler under graviditeten, fordi man så kan tilrettelægge forløbene meget mere præcist efterfølgende. Det redder helt sikkert liv, siger overlæge Jesper Vandborg Bjerre fra hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

09:40

Her kan du se første udsendelse om hjertebarnet Ava.

Luk video

Dåben var pludselig vigtig

Fem dage efter fødslen valgte Avas forældre at få hende døbt på Rigshospitalet. Hele den nærmeste familie var med, da hun fik sit navn under højtideligheden.

Det er vigtigt, man funder ud af, hvad børnene fejler under graviditeten, fordi man så kan tilrettelægge forløbene meget mere præcist efterfølgende

Jesper Vandborg Bjerre, overlæge, hjerteafdelingen, Aarhus Universitetshospital

- Jeg synes ikke, vi er de mest religiøse mennesker til daglig, men på sådan et tidspunkt, så bliver det alligevel sådan, for mit vedkommende, at uanset hvad der sker, så ved man, hun er budt velkommen, siger Avas far Mads G. Skinnerup.

Seks uger efter fødslen var Ava til en rutinemæssig hjerte-scanning på Aarhus Kommunehospital. Den viser, at hendes lille hjerte nu fungerer, som det skal. Hun er nu som de fleste andre børn.

Det var vigtigt for familien, at Ava blev døbt. Foto: Privatfoto

- Vi forventer, hun får et helt normalt liv, og at hun kan det samme som andre børn og at hun også kan dyrke sport, siger overlæge Jesper Vandborg Bjerre , Hjerteafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Der bliver kun født 15 børn om året i Danmark med samme hjerte-misdannelse som Avas.