Autisme-elev fanget mellem kommuner

Jonas Sørensen har tidligere fået specialundervisning på AspIT. Nu er han blevet smidt ud af skolen på grund af Skive Kommune og Viborg Kommunes forskellige vurderinger.

Samlet_Autist_0.jpg

20-årige Jonas Sørensen er autist og har klaret sig rigtig godt på en special-ungdomsuddannelse, men nu har Skive Kommune smidt ham ud med omgående virkning. Kommunen mener ikke, at han behøver et special-tilbud. Det er stik mod vurderingen i Viborg Kommune, hvor Jonas Sørensen boede før.

Jonas Sørensen gik på AspIT i Skive. En særlig uddannelse for unge med Aspergers Syndrom og særlige behov. Men for et par uger siden fik han besked på at stoppe straks. Skive Kommune mener nemlig, at Jonas Sørensen godt kan klare en almindelig ungdomsuddannelse med den nødvendige støtte.

Nu har Jonas Sørensen lagt studiebøgerne på hylden, fordi han har svært ved at følge undervisningen. Det er anden gang, at han har måttet opgive at følge en almindelig uddannelse.

Se et indslag med Jonas Sørensen i vores 19.30 udsendelse torsdag.

 

2:09
20-årig autist fra Skive er blevet kastebold fordi to kommuner er uenige om han skal gå på en special-uddannelse.