To års fængsel for rambuktyveri

En 37-årig mand fra Montenegro skal to år i fængsel for et rambuktyveri hos guldsmed i Herning.

rambuk.jpg

I april 2010 brugte tre tyve en seks meter lang rambuk til at bryde ind hos Koral Guld og Sølv. De slap væk med smykker for omkring to millioner kroner. I dag har dommeren ved retten i Herning så besluttet, at den ene af de tre tyve skal straffes med to års fængsel.

Satte DNA-spor

Under efterforskningen af rambuktyveriet fandt politiet ifølge aok.dk DNA-spor, og det fik politiet på sporet af tyvene. Udover den nu dømte 37-årige er der også en 44-årig mand fra Montenegro, der venter på at komme for retten. Den sidste gerningsmand er stadig på fri fod, og aoh.dk fortæller, at retssagen derfor blev holdt for lukkede døre.