Arbejdsulykke på Vestas: Navn frigivet
Midt- og Vestjyllands Politi firgiver nu navnet på den 52-årige ringkøbingenser, der omkom under arbejdet med en fem tons tung vindmøllevinge.
Det var den 52-årige Linda Kirkeby Sørensen, der fredag formiddag døde i en arbejdsulykke på Vestas fabrik i Videbæk.
Den 52-årige var sammen med kolleger i færd med at bugsere en fem tons tung vindmøllevinge på plads. Under arbejdet begyndte den kran, der holdt vingen af svinge, og den 52-årige blev klemt imellem den enorme vinge og en reol.
Arbejdstilsynet har været på fabrikken i Videbæk, og der ventes senere en rapport om, hvordan ulykken kunne ske.