80 år og frivillig til VM: Jeg skal være her hver dag

80-årige Margit Winterskov er en af de omkring 400 frivillige kræfter bag VM i Herning, og hun kan slet ikke få nok.

Jeg er imponeret af det arrangement, og det frivillige arbejde, der styrer det, siger Margit Winterskov, der for alvor er ramt af VM-feberen. Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

01:56

Margit Winterskov og flere hundrede andre frivillige sørger for, at VM spiller uden for håndboldbanen i Boxen i Herning

1 af 2

Hun har selv spillet håndbold i 65 år, men nu holder hun sig på sidelinjen som frivillig. Og det kan hun slet ikke få nok af.

- Jeg nyder virkelig at komme herud, så jeg har meldt mig på til det hele, siger 80-årige Margit Winterskov fra Hammerum.

Læs også Har du 10 minutter? Kom med i VM-kulissen i Herning

Hun er en af de omkring 400 frivillige, som er med til at få puslespillet til at gå op, når der bliver spillet VM-kampe i Boxen i Herning.

- Jeg tør ikke at sige det, men jeg tror næsten, at jeg er den ældste, griner Margit Winterskov.

De frivillige hjælper med mange forskellige ting, og i dag har Margit Winterskov sørget for at vise folk hen til deres pladser.

Vild med VM

Margit Winterskov er vild med håndbold. I sine 65 år som spiller nåede hun at spille i 3. division, hvor hun spillede på hold med den tidligere landsholdsspiller Jesper Nøddesbos mor.

Jeg er vild med håndbold, og jeg nyder at være herude

Margit Winterskov, Frivillig, Hammerum

Det blev aldrig til en plads på landsholdet, men det gør det altså ikke mindre interessant at være en del af kræfterne bag VM.

- Jeg er vild med håndbold, og jeg nyder at være herude. Jeg har et godt helbred, og det er lysten, der driver værket, siger hun og uddyber, at hun er til rådighed så længe, de kan bruge hende.

Highfive til spillerne

Det er ikke kun de frivillige, der får lov til at komme tæt på. Julian Kristensen og Benjamin Sørensen var nemlig helt tæt på spillerne, da Tunesien og Chile skulle spille.

Sammen med deres klassekammerater fra 4.b på Vestervangskolen i Herning fik de nemlig lov til at være med i indløbet og give alle spillerne highfive.

Du kan se hvordan det var i videoen herunder.

00:31 Luk video