28-årig thybo sigtes for manddrab

En 28-årig mand fra Thisted Kommune bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro. Han er sigtet for manddrab.

En mordsag kan være under opsejling i Thy. Den 15. oktober 2012 blev den 46-årige førtidspensionist Jesper Svensson fundet død på sin bopæl i Hurup Thy. I første omgang lignede det, at han havde taget en overdosis, men nu efterforskningen ført til anholdelse af en 28-årig mand fra Thistedområdet.

Han bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for manddrab. Den 28-årige thybo nægter sig skyldig, men erkender, at han har været på gerningsstedet.

Anklagemyndigheden begærer lukkede døre under grundlovsforhøret.