2,5 års fængsel for skattesvig

Tidligere bankdirektør Vagn Stenager dømt for skattesvig for 8,7 millioner kroner.

Retten i Herning idømte tirsdag middag tidligere bankdirektør i Brande Vagn Stenager 2,5 års fængsel for skattesvig af særlig grov karakter. I 2003 oplyste manden til skattevæsnet, han var flyttet fra Danmark til Malaysia og undgik dermed at at betale 8,7 millioner kroner i skat.

Retten fandt det dog bevist, at manden reelt boede i Danmark hos sin ekskone og ikke i Malaysia. Ekskonen blev dog ikke dømt for at have hjulpet med skatteunddragelsen.

Hun blev i stedet idømt 30 dages ubetinget fængsel for skattesvig for 195.000 kroner. Det beløb skal hun betale tilbage, samt en bøde på samme beløb.

Manden skal afsone 6 måneder, mens de sidste 2 år er blevet gjort betinget. Han skal betale 8,7 millioner tilbage i skat samt en tillægsbøde på yderligere 8,7 millioner kroner.

Anklager Gorm Søgaard Lund erklærer sig tilfreds med dommen.

9. april sendte TV/Midt-Vest dette indslag om sagen:

02:02 Luk video