23-årig fængslet for narkohandel

Politiet fandt kokain og hash på en adresse i Herning.

Retten i Herning
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

En 23-årig mand fra Herning er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om narkohandel.

Den 23-årige blev anholdt onsdag formiddag, da politiet fandt 158 gram kokain og 350 hash på hans bopæl.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og derfor har politiet indtil videre ikke flere oplysninger om sagen. 

Det står dog fast, at den unge mand ikke har kæret fængslingskendelsen til landsretten.