I kritisk tilstand: 19-årig håndværker faldt ned fra 4. etage

En 19-årig polsk håndværker faldt tirsdag sidst på eftermiddagen ned fra fjerde etage i en arbejdsulykke i Viborg. Han er i kritisk tilstand.

Den 19-årige polske håndværker er i kritisk tilstand. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Opdateret kl. 10.01

Ifølge de foreløbige vidneafhøringer skete ulykken ifølge politiet, da den 19-årige ville hoppe fra et vinduesudhæng på 4. etage og over i en kurv på en byggelift. Ifølge direktør Lene Christensen fra Bach Gruppen, der er bygherre på etageejendommen, skal manden opereres, men er stabil. Det siger hun til Viborg Stifts Folkeblad. Byggeriet er indtil videre indstillet.

En 19-årig polsk håndværker er kommet alvorligt til skade, efter han faldt omkring 15 meter ned fra 4. etage under byggeriet på en etageejendom ved Banebyen i Viborg.

Læs også Efter 45 arbejdsulykker: Jernstøberi ansætter sikkerhedschef

Ulykken skete på Vilhelm Ehlerts Allé kørt før klokken 16.47, hvor politiet fik meldingen om ulykken. Den præcise årsag til ulykken er endnu uklar, fordi arbejderne på stedet alle var polske statsborgere, og derfor har politiet været udfordret i kommunikationen med dem. 

- Han har brugt en byggelift eller manitou til at komme op på 4. etage, og da han vil træde ud på en plade, der er monteret på en vinduesåbning, går det galt. Om den ikke har siddet ordentligt fast på vinduesåbningen er ikke helt fastlagt, fortæller vagtchef Ole Vanghøj ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Den 19-årige er i kritisk tilstand og er indlagt på Universitetshospitalet i Skejby. 

Både politi og arbejdstilsyn skal foretage yderligere undersøgelser på byggepladsen i dag. 

Det var her på Vilhelm Ehlerts Allé, at arbejdsulykken skete: