17-årig torpederede elskab

En 17-årig mand fra Nykøbing tog i nat sin mors bil og kørte galt.

Den 17-årige påkørte i sin mors bil et elskab på Fruevej ved Refshammervej ved halv to-tiden i nat. Moren vidste ikke noget om køreturen, men den unge mand blev tilbageholdt af en anden mand, der tilkaldte politiet.

Da politiet kom til stedet var der ved at gå ild i elskabet, og brandvæsen og energiselskab måtte tilkaldes for at få styr på sagerne.

Den 17-årige blev kørt til sygehuset, men der var ikke sket personskade. Politiet afventer nu en blodprøve, da der er mistanke om spirituskørsel.